Der er netop indgået aftale om udførelse af 925 meter stenmole, kaldet Nordmolen, som del af det dækværk, der skal omkranse den fremtidige Køge Havn. Entreprisen udføres i totalentreprise og Aarsleff Anlæg skal bygge Nordmolen i joint venture med stenbyggerne fra VG Entreprenør. Arbejdet begynder i slutningen af april og har en forventet varighed på ti måneder.Der er aftalt et targetbudget på 85 millioner kroner til konstruktionen af Nordmolen.
Det er stenmolen længst til højre i billedet, som nu skal forlænges i en blød bue og dermed omkranse den fremtidige Køge Havn.