Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Interaktivt kort »

Ny uddannelsesby Campus Køge

Ny uddannelsesby Campus Køge

Køge får sin egen uddannelsesby Campus Køge, som samler både ungdoms- og videregående uddannelser, forskning, erhverv og studieliv på ét sted.

Campus Køge skal skabe rammerne for, at unge og voksne kan få en uddannelse og dygtiggøre sig. Campus Køge er således et stærkt lokalt og regionalt bidrag til den nationale målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse, mens 60 pct. skal gennemføre en videregående uddannelse.

Ligeledes er campus-samarbejdet et vigtigt element i Region Sjællands strategi for kompetenceløft af voksne samt styrkelse af forskning og innovative miljøer. Endelig arbejder Campus Køge tæt sammen med erhvervslivet om vækstmuligheder.

 

Tæt samarbejde om Campus

Campus Køge er blevet til i et samarbejde mellem Køge Kommune, Region Sjælland, det lokale erhvervsliv, og 11 forskellige uddannelsesinstitutioner. Nogle institutioner vil have til huse på selve campus-området, mens andre deltager i tæt samarbejde på et virtuelt niveau.

Ved at samle en bred palet af stærke uddannelsestilbud lokalt, får unge og voksne fra et stort geografisk område – ikke mindst fra Køge Kommune selv – kortere rejseafstand til ny viden. Den nye campus bliver udviklet i umiddelbar tilknytning til EUC, Køge Handelsskole og Erhvervsakademi Sjælland. Med en placering nær motorvej, Ølby Station og den nye Køge Nord Station bliver Campus Køge meget tilgængeligt – og ligger desuden tæt på Universitetssygehus Køge.

Campus-området forventes løbende udbygget i løbet af de kommende 5-10 år, hvor der forventes at være flere end 8.000 studerende og hen mod 700 medarbejdere i området.

 

En campus med liv

Campus Køge skal være en uddannelsesby, hvor alle skal have lyst til at være 24/7 – også uden for undervisningstiden. Campus Køge har stort fokus på, at campus-området bliver et sted, hvor der er plads til hele studielivet. Blandt andet vil alle uddannelsesinstitutionerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning være placerede om det såkaldte ”campus-torv”. Her skal være liv, atmosfære og fællesskab.

 

Hvis du vil vide mere

Læs mere og følg med i Campus Køge

Se oversigt af Campus Køge – området

Find vej