Køge Kommune vil udvikle Herfølge til en ”hel stationsby” med tæt bebyggelse på begge sider af jernbanen tæt ved stationen.
Allerede i Regionplan 2005 blev der udlagt ca. 30.000 m2 til byudvikling på den vestlige side af banen. En stor del af udviklingen forudsætter dog, at Fingerplanen – den plan som udgør det overordnede grundlag for hoved-stadskommunernes byudvikling – ændres, men boligudbygning er mulig.
Køge Byråd forventer, at efterspørgslen på stationsnære boliger i de kommende år vil stige. Ikke mindst når Herfølge Station bliver opgraderet med flere togafgange i 2018 som følge af den nye København-Ringsted jernbane, hvilket vil styrke Herfølge som bosætningsby for nye borgere.
På sigt kan Herfølge blive udvidet på den vestlige del af banen med attraktive boliger tæt på skov og natur. På den korte bane vil den sydøstlige del af Herfølge fortsat blive udviklet i området syd for fremtidens parcelhuse.
Boligbyggeriet er ikke endeligt sat i gang.