
Nomeco er specialister i sundhedslogistik med det formål at sikre borgerne rettidig adgang til lægemidler og andre sundhedsprodukter. I Skandinavisk Transport Center har Nomeco opført Nordens største og mest automatiserede distributionscenter til lægemidler og andre sundhedsprodukter. Nomeco Warehouse Site ONE er topmoderne og indeholder fremtidens teknologi, der sikrer effektivitet, kvalitet og sikkerhed. Distributionscentret har en kapacitet på mere end 55.000 pallepladser og kan håndtere 1.000 paller i timen.