Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Interaktivt kort »

Køge Nord station

Køge Nord station

Med jernbanen følger en helt ny station – Køge Nord Station – lige øst for Ølsemagle Landsby og Skandinavisk Transport Center. Køge Nord Station bliver et centralt knudepunkt for skift til og fra S-banen, som dermed også får et ekstra stoppested mellem Ølby og Solrød. Stationen bliver en helt unik svævende bro på over 200 meter over motorvejen, der vil gøre det let at skifte mellem S-tog og fjern- og regionaltog.

Samtidig bygges et Parkér-og-Rejs anlæg ved motorvejen for at gøre det nemt at skifte fra bil til tog. Togene fra Køge Nord Station vil køre til København, Vestsjælland, Fyn og Jylland samt via Køge Station direkte til Herfølge og Næstved.

Et dansk team af arkitekter og ingeniører fra COBE, arkitektfirmaet Dissing + Weitling og det rådgivende ingeniørfirma COWI skal stå for at designe stationen. Teamet vandt den internationale konkurrence i kapløb med både danske og internationale teams i november 2015.

Under fanebladet “Billeder” kan du se flotte illustrationer af den nye station fra DISSING+WEITLING architecture & Rasmus Hjortshøj – COAST Studios

Under fanebladet “Video” kan du se en animation af den nye Køge Nord Station, udarbejdet af Banedanmark

Find vej